Historien om simit er lang, og man er stadig usikker på, hvordan den blev skabt samt hvor og hvornår den stammer fra.

 

Flere kilder peger på, at brødet stammer fra det gamle osmannerrige fra 14-1500-tallet. I historie bøgerne fremgår det at brødet har været serveret for sultanen på de forskellige slotte og paladser. Brødet skulle efter sigende være udviklet af sultanens køkken, hvor flere kokke fra riget blev samlet for at udvikle brødet til ære for sultanen.

 

Køkkenet blev også kaldt for simithane, mens bagerne, som lavede brød specielt til sultanen samt elite-infanterisoldater og livvagter, blev kaldt for simitci. Brødet var således meget eksklusivt og rettet primært mod en særlig klasse i riget.

 

Af de gamle osmanneske arkiver fremgår simit for første gang i 1593 som simid-i halka, som betyder runde brød produceret af meget rent og fint mel. Den gang kunne et stk. simit veje op til 432 gram – først omkring 17-tallet fik de nogenlunde den størrelse, de har i dag – nemlig mellem 50 og 100 gram.

 

Simit blev også betegnet som slotsbrød og blev tilmed uddelt som en eksklusiv sultangave til soldaterne under ramadan-måneden.